Mig Selv :
[Mig Selv]
Hvem er Claus Mejling ?
Baggrund :
Jeg er født på Frederiksberg. Det med Frederiksberg ser pænt ud i passet, men det er rent bluf, jeg boede på Nørrebro indtil jeg som 6 årig flyttede til Brøndby Strand med min familie. Her voksede jeg op, gjorde skolen færdig, prøvede et år med en uddannelse som elektronikmekaniker, med udsigt til at sidde og reparere Radio og TV resten af livet. Dette fandt jeg, var en så skræmmende tanke, at jeg tog ud og rejse rundt i Europa, en tur til Cuba og ned gennem Sahara til Togo.
Siden flyttede jeg til Vestsjælland, hvor vi var nogle stykker der drev et mindre landbrug.
Senere påbegyndte jeg på en HF, der efter et par omveje forbi Ingeniørhøjskolen
i Aarhus (Gaaaab) og Vesterbro Lokal-TV i København, blev afsluttet med en
lærereksamen. I et par år har jeg læst Miljøbiologi på RUC.
Arbejde :
Jeg underviser på VUC Vestegnen i EDB, Matematik, Naturfag og Samfundsfag.
Indehaver af firmaet Mimer Kommunikation, hvor jeg fotograferer, laver videooptagelser,
yder EDB konsulentbistand, laver undervisningsforløb, samt i samarbejde med andre,
udvikler undervisningsprogrammer.
Ferie og fritid :
Mine sommerferier bruger jeg helst i Lapland og på Island, fordi det er to af de dejligeste steder på denne planet. Desuden sejler jeg havkajak fordi det er den ultimative frihed på vand
Film og litteratur :
Inden for litteraturen læser f.eks. Karen
Blixen ,Tom Kristensen, Scherfig, J.R.R Tolkien, Douglas
Adams (Hitchhikers Guide to the Galaxy) og Charlie Christensen (Arne
And).
Inden for film, holder jeg meget af film som f.eks. Ringenes Herre, Delicatessen,
2001,
Citizen
Kane, Riget og "Ernst og Lyset".
Jeg hader:
Af ting jeg ikke bryder mig om kan der i flæng nævnes: Selleri, Microsoft, banjomusik, Astrologi o. lign., Hjemmeværnet, Jodle Birge, Methanol, selvhøjtidlige mennesker, TeleDanmark, racisme, kedelig vegetarmad, religiøs og politisk fanatisme, Martini og forlaget Orfeus.
Gode citater :
Hellere rig og rask end fattig og syg.
Hvis der havde været et etisk råd, da flinteøksen blev opfundet var den blevet
forbudt.
Hellere være klog blandt idioter, end idioten blandt de kloge.
I de blindes rige er den enøjede konge.
Tro kan flytte bjerge, men tvivlen bringer dem på plads igen.
Man har sine glæder som læser,
hvis bare man véd hvor de står:
Jeg så et blad fra i forgårs,
at Verden kun stod til i går.
(Piet Hein)
"Vi lever i en sjov verden, hvor det er accepteret at være naturvidenskabelig
analfabet, men hvor man er en taber, hvis man ikke kender noget til dansk litteratur"
(Lars Petersen, astrofysiker)
"En programmør er et apparat til at konvertere Cola til kode".
(T. Mogensen)
www.mejling.dk