Mandag d. 9/8-99 om morgenen, kørte vi fra Hvalby, og om aftenen var vi næsten nede på centerlinien i Sydtyskland. Vejret var elendigt og vi ringede tit til Kurt i Danmark, der sad og tjekkede vejrudsigter. Mandag aften så det stort set ud til, at det kunne regne hvor som helst i Europa. Vi besluttede os derfor til, at få en frisk vejrudsigt tirsdag morgen og køre efter den. Hvis vejret var godt i Frankrig ville vi dreje til højre, hvis det var godt i Ungarn til venstre. Det var temmelig usandsynligt, at det ville blive godt i Tyskland, hvilket et gigantisk uvejr om natten bekræftede.
Tirsdag d. 10/8-99 om morgenen fik vi en frisk vejrudsigt fra Kurt i Danmark, den sagde næsten skyfrit ved Balatonsøen i Ungarn, så var det afgjort. Ind gennem Østrig til Ungarn. I løbet af dagen talte jeg både med Jan der var i Frankrig, og Kiku der var på vej fra Schweiz til Sydtyskland for at se formørkelsen. Om aftenen var vi fremme ved Balatonsøen, vejret var fint, et ekspeditionsmåltid blev frembragt på vores medbragte Trania feltkøkken. Et par flasker af den lokale vin og en pæn himmel gjorde at stemningen var i top da vi gik til ro. Bare for at øge spændingen øsede det ned det meste af natten.
Onsdag d. 11/8-99 dagen vi havde ventet på. En blå himmel, dog med enkelte skyer der kom drivende ind over for ligesom at øge spændingen. Vi kørte op på centerlinien ved byen Balatonfüred, hvor vi fandt et godt sted med noget natur omkring.
Tiden nærmede sig for første kontakt (måneskiven rører solen første gang), Jan ringede fra Frankrig og sagde at de havde mange skyer, men at de nu havde konstateret første kontakt, de fik det hele ca. 27 minutter før os på grund af deres nordvestlige placering i forhold til os.
Vi havde opstillet en kikkert på stativ, for at kunne projektere solen ned på et stykke hvidt pap. Søren aftegnede hele forløbet på pappet.
Der ville nu gå 1 time og 15 minutter før formørkelsen var total. Vi ventede og kiggede ængsteligt mod de skyer der kom drivende ind. Vi lyttede til BBC World Service hvor man kunne høre en pilot i et Concorde fly, der fulgte med skyggen ude over Atlanten, rapportere om fænomenet. Lydkvaliteten var dog så ringe at det kunne have været hvad som helst.
Vi havde naturligvis Tintin i soltemplet slået op på side 58/59, hvor en solformørkelse redder Tintin, Terry, Kaptajnen og Professor Tournesol. Der blev naturligvis læst op fra de mest spændende passager.
Månen åd sig ind på solen, og lyset blev mere og mere underligt spøgelsesagtigt. Det var både diffust som kraftigt måneskin, men samtidigt tegnede det meget skarpe skygger. Fuglene begyndte at sætte sig til ro for "natten" og afteninsekterne sværmede, det var en meget speciel stemning. Jan ringede fra Frankrig og sagde, at de havde haft totaliteten, de havde fået set en del på trods af mange skyer. Steen ringede fra Danmark hvor der jo kun var ca. 80 % af solskiven der var dækket, her var meget skyet. Hos os blev lyset mere og mere mærkeligt og pludselig var det som at ryge ned i en sort sæk, anden kontakt, totalitet ! De klareste stjerner på himlen var synlige, der var "solnedgang" hele horisonten rundt og over os hang Satans sorte øje og kigge ned på os.
Det var stort, meget stort ! Vi kiggede i et medbragt teleskop og så protoburencerne på solens overflade stå som lange tunger ud i rummet --fantastisk !
Vi stod og nød synet, og ventede på tredje kontakt, når solen kommer igennem igen, den såkaldte diamantring. Pludselig var den der, det var nok det smukkeste, man må desværre kun kigge på den et par sekunder med ubeskyttede øjne, men hvilke 2 sekunder, vauw !!
Nu kom det spøgelsesagtige lys igen, fuglene tog noget måbende deres pyjamas af igen, og efter et kvarters tid var lyset næsten normalt igen. Et par telefonsamtaler til Jan i Frankrig og Kurt i Danmark. Vi pakkede sammen og kørte mod Danmark, en fantastisk oplevelse rigere. Det var nogle af de fantastiske 2 minutter og 23 sekunder af mit liv.
Jeg har set en del partielle solformørkelser, men det er vand i forhold til den "ægte vare". Hvis der havde været en lige bagefter der havde solgt billetter til Sydafrika d. 21/6 2001, kunne han selv have bestemt prisen. Jeg er begyndt at forstå de folk der rejser efter totale solformørkelser, rekorden er vist 21. Måske ses vi d. 21/6 2001, den varer oven i købet 4 minutter og 30 sekunder.
Alle fotos er optaget med et Sony PC1E DV Videokamera.
Videoklip fra formørkelsen kommer måske senere.
Jan havde en flot formørkelse i Frankrig, dog med en del skyer, læs hans beretning her.
Kiku havde en nervepirrende oplevelse i kampen med vejrguderne, hun sendte mig denne mail d. 19/8-99 :
| Hej Claus, Hvordan gik "din" solformoerkelse? Jeg hoerte, det var noget saa smukt de mod oest. Vi havde virkelig en spaendende solformoerkelse paa alle maader. Da vi vaagnede op i bilen om morgenen, regnede det. Jeg kunne selvfoelgelig ikke lade vaere med at bande over at rejse saa langt for ingeting. Men saa klarede det op og jeg jublede, 15 min. senere regnede det igen ...og jeg bandede. Da formoerkelsen skulle starte, var der et stort hul i skyerne. Og vi kikkede ikke KUN paa solen(og maanen), men med bekymring paa de satans skyer der kom naermere og naermere.... Men vi fik det hele at se og hold da kaeft, selve den fulde formoerkelse var hele turen vaerd. Lige de sidste 5 min og den komplette...Det var noget af en oplevelse. Men da solen tittede frem igen....regnede det 2 min senere. Det var lige saa spaendende som den fedeste fodboldkamp. Jeg var helt udmattet af spaending bagefter. Men sikke en timing. Men nu har jeg eksamen i fransk paa loerdag, saa jeg maa tilbage til boegerne... Ha' det smukt. Skriv hvordan det gaar. Kys fra KIKU |
Link til Jan´s hjemmeside om formørkelsen set fra Frankrig.
Link til Ole Nielsen's side om formørkelsen set fra Frankrig
Link til Tycho Brahe Planetariets side om formørkelsen.
Link til Danmarks Radios side om formørkelsen.
Nasa´s side om formørkelser frem til år 2020.
"Mr Eclipse" side med fotografier
Fotos fra 1999 formørkelsen og tidligere.
