Cichlider
Tekst : Jesper Larsen
Video : Claus Mejling



«Lamprologus» Similis :

«Lamprologus» Similis er blandt de mindste af de mange sneglehuslegende cichlider fra Tanganyika søens sydlige de. Dens maksimale længde i naturen er 5 cm. for hannen og ca. 3,5 cm. for hunnen, den har en mørk brun bundfarve med et antal gråhvide vertikale striber henover kroppen, rygfinnen har øverst et gulligt bånd. Arten forekommer på mellem 10 og 30 meters dybde, hvor den danner kolonier mellem klipper og iblandt det lag af tomme sneglehuse, som visse steder dækker bunden. Arten er nært relateret til «Lamprologus» Multifasciatus, som meget tidligt blev populær blandt akvarister, på grund af dens særprægede yngleform og på grund af dens faste tilknytning til sneglehuse, som gør den nem at placere i akvariet. «Lamprologus» Similis adskiller sig fra ovenstående ved at dens mange striber er forlænget til også at dække hovedet, til lige bag øjet. Føden, som i naturen består af zooplankton og invertebrater, kan i akvariet erstattes med Artemia, Bosminer, Cyclops, hummeræg oa. «Lamprologus» Similis er en særdeles fredelig art, som dog er istand til at forsvare sin yngel overfor selv store ciclider. Et special akvarium, ned til 25 L, indrettes med sand, et par sten og rigeligt med sneglehuse, ca. 3 stk. pr. fisk Arten graver en del ( dog ikke så meget som «Lamprologus» Multifasciatus, hævdes det ), hvorfor det ikke er tilrådeligt med bundfilter. Fiskene vil hurtigt danne territorier, hvor hver fisk har et eller flere sneglehuse til deres rådighed. Såfremt det er muligt danner hannen harem med flere hunner, som stadig opretholder territorialgrænserne og forhindrer at andre cichlider kommer for tæt på yngelen. Legen forgår i hunnens sneglehus, hvor æggene bliver placeret så langt inde i huset som muligt, herefter vil hunnen hyppigt svømme ind i sneglehuset og med sine finner vifte iltrigt vand henover æggene. Ungerne er, når de bliver synlige i sneglehusåbningen, omkring 2 millimeter. De fodres i den første tid med nyklækkede Artemia. Arten får forholdsvis små kuld unger, men med så stor hyppighed at det ikke er ualmindeligt at se en stor sværm af unger omkring sneglehusene, idet tidligere kuld af unger tolereres og indgår i kolonien til de bliver kønsmodne. Når antallet af sneglehuse i naturen bliver for få, vil kønsmodne unger søge væk for at danne egne kolonier.

Videosekvens :
Hun med unger under fodring med Artemia





Eretmodus Cyanosticuts "Hestenæse Cichlide" eng. "Goby Cichlid"


. Arten tæller ca. fem underarter ; Eretmodus Cyanosticuts, Eretmodus Spec. "Cyanosticuts North" (iflg. Ad Konings, Tanganyika Cichlids in their natural habitat 1998), Spathodus Erythrodon, Spathodus Marlieri, Tanganicodus Irsacae. Bundfarven på Eretmodus C. er, afhængig af lokalvarianten, som regel grønbrun med lyse vertikale striber og et varierende antal cyanblå prikker fra hovedet og nedover kroppen, rygfinnen er forsynet med et orange bånd og har desuden et stort antal pigge til forsvar mod rovfisk. Hestenæsen er forsynet med en lille svømmeblære, som ikke er istand til at holde den flydende, hvorfor den tit i akvariet, såvel som i naturen, ses stående på sine bugfinner i stil med slimfisken. Af samme grunde er øjnene placeret højtsiddende på hovedet, dette gør det nemmere for Hestenæsen at "overvåge" området Den lever kystnært i overgangszonen på lavt vand, sjældent dybere end 3 meter. Der forekommer i denne zone en stor vandudskiftning og således en større iltning af vandet, samtidig difunderer CO2 ud i atmosfæren og fører til en lidt højere pH værdi end i de andre zoner. Arten er udbredt over hele søen, i et utal af lokalvarianter. Føden består i naturen af alger som skrabes af klipperne og kan, såfremt det ikke er tilgængeligt i akvariet, erstattes med et kvalitets grøntfoder, spurulinaflager eller algeflager (mallefoder). Det ses desuden ofte i akvariet at Hestenæsen i stil med Xenotilapia cichliderne tager en mundfuld sand, som den filtrerer for fødeemner, helt i tråd med Ad Konings betragtninger i naturen om forekomsten af sandkorn i tarmsystemet på fisken. Hestenæsen kaster sig ivrigt over næsten al form for føde og bliver derfor let "overvægtig". Hestenæsen danner par (måske for livet) og er på nær, for Spathodus Marlieri’s vedkommende biparentale mundrugere, hvilket i praksis betyder at hunnen efter legen går med æggene i munden i ca. 10-12 dg., hvorefter hannen overtager "larverne" og fuldfører mundrugningen i endnu 7-10 dg. Denne arbejdsfordeling muliggør at hunnen i den mellemliggende periode får bragt sig selv i form til endnu en yngleperiode, som ikke ualmindeligt foregår få dage efter at hannen har "smidt" ungerne. Ungerne er overladt til dem selv, og er til dette formål så tilpas "færdige" at de kan flygte fra eventuelle fjender ved egen hjælp. Arten kan i akvariet være særdeles aggressive overfor artsfæller (se videosekvens) og det er derfor tilrådeligt at holde arten parvis, hvor et harmonisk par nærmest kan virke nænsomme og hengivne overfor hinanden, og ligesom i ethvert ægteskab til tider "smide med porcelænet". Det hævdes dog at arten kan holdes i store akvarier, i grupper på mere end 6 individer. Hestenæsen er desuden en særdeles hårdfør fisk, som fint kan holdes sammen med livlige arter som eks. Tropheus. I akvariet pt. Eretmodus Cyanosticuts "Kasumba" not yet breeding Eretmodus Cyanosticuts "Mpulungu" often breeding

Videosekvens :
En fremmed hun sættes på plads
En fremmed hun sættes på plads (Slow Motion)




Andre Videosekvenser :

Neulamprologus marunguensis
Xenotilapia Ochrogenys
Xenotilapia Ochrogenys i slowmotion



www.mejling.dk
Startside på www.mejling.dk